Gå til hovedindhold
Saxo

Salgs- og leveringsbetingelser for køb af digitale produkter

Indledning

Salg og distribution af digitale varer drives af Saxo.com, CVR-nr. 29197849 (herefter "Saxo.com"), Strandboulevarden 89, 2. th., 2100 København Ø, telefon (+45) 38 15 05 10, e-mail digital@saxo.com. Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af digitale varer på www.saxo.com. Når du gennemfører en ordre, vil du automatisk modtage en kvittering for modtagelse af bestilling og en ordrebekræftelse med oplysninger om din ordre samt om returret, fortrydelsesret og reklamationsret.

Bestilling og betaling

www.saxo.com er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker butikken grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig. For at handle på Saxo.com skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort. Du kan læse mere om hvilke betalingskort Saxo.com accepterer her. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, såfremt du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet. Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve købsforpligtelsen (gennemfør køb) rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne. Eventuelle ekstra betalinger fra f.eks. betalingskortgebyrer vil blive udregnet, umiddelbart inden du vælger at gennemføre køb

Priser

Alle priser er gældende udsalgspriser inkl. moms. Ved levering til adresser udenfor EU fratrækkes momsen automatisk.

Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse

Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Der er imidlertid først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os.

Betaling

Du kan vælge at betale på følgende måder:

Med kort

Dankort, VISA/Dankort, VISA, VISA Electron, MasterCard/Eurocard, Diners Club, MobilePay eller ViaBill. Når du betaler med kort, MobilePay eller ViaBill hæver vi først beløbet på din konto, når dine varer afsendes fra os. 

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer, og herefter falder den rente-og gebyrfrie månedsydelse hver den 20. i måneden. Aftalen om betaling hos ViaBill bortfalder, når et køb fortrydes, jf. forbrugeraftalelovens § 26. 
ViaBill finansierer køb op til 2.000 kr. Beløb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpress. 

Læs mere her: www.ViaBill.com/kredit

Saxo.com bruger Adyen og PayEx til at håndtere alle køb på www.saxo.com. Dine betalingskortoplysninger bliver krypterede og, såfremt du vælger dette, gemt i Adyens system, for at sikre at dine fremtidige køb foregår så sikre og nemme som muligt. Du kan til enhver tid slette dine betalingskortoplysninger under dine indstillinger.

Handler du med et af følgende kort, vil der blive lagt et kortgebyr på 1,5% - dog min. DKK 1,95 på din ordre: VISA (ikke VISA/Dankort), MasterCard/Eurocard og Diners Club.

Handler du med Dankort, VISA/Dankort eller MobilePay er der intet kortgebyr.

Fakturakunde

Virksomheder og institutioner kan ansøge om at handle som fakturakunde.

Der kan kun handles som fakturakunde, hvis en virksomhed er offentlig (institution, skole o.l.), et ApS eller et A/S og har eksisteret i minimum 2 år. Er virksomheden oprettet som fakturakunde, kan virksomhedens medarbejdere købe ind på én fælles konto. Vi forbeholder os ret til at afvise en ansøgning om at blive fakturakunde uden yderligere begrundelse. Vælger du faktura som betalingsform tillægges et fakturagebyr på DKK 19,95.

Gavekort

Hvis du har modtaget et gavekort til Saxo.com, kan du bruge det som betalingsform på www.saxo.com ved at vælge betaling med gavekort og oplyse gavekortskoden under købsprocessen. Såfremt du har købt et gavekort gælder dette 1 år fra udstedelsesdatoen. Andre gavekort gælder 6 måneder fra udstedelsesdatoen med mindre andet er angivet. 

Rykkergebyr/renter

Betales ikke rettidigt efter faktura/kontoudtog og en påmindelse, pålægges et rykkergebyr DKK 100 pr. rykker. Betales der ikke efter 2. rykker, overgår kravet til inkasso, og der pålægges gebyrer i overensstemmelse med lovgivningen. Ved forsinket betaling pålægges endvidere rente i henhold til rentelovens bestemmelser.

Rabatter

Vi yder rabatter til alle kunder i form af forskellige kampagner. Hvis der er rabat på en vare, vil rabatten allerede være fratrukket prisen, som vises på sitet. På den måde er prisen du ser, altid "Din pris". Dette følger gældende retningslinjer fra forbrugerombudsmanden.

Fordele til virksomheder og institutioner

Hvis du som virksomhed eller offentlig institution har et stort indkøb, kan vi give dig en fordelagtig rabat.

Bemærk! Rabatter kan ikke kombineres med særlige tilbud og andre rabatter.

Levering

E-bøger og lydbøger til download, leveres via en e-mail, som indeholder et download link. Du modtager først din ordrebekræftelse på e-mail, og derefter en ekstra e-mail, som indeholder et link, hvorfra du downloade dit produkt. Kurser skal opleves på www.saxo.com og kan derfor ikke downloades. Du modtager en email med link direkte til kurset på www.saxo.com. Leveringstiden for digitale produkter er maks. 5 minutter, afhængig af hvor hurtigt e-mailen med linket når frem til din mailboks.

Vandmærkning af digitale produkter

Digital vandmærkning er en måde at beskytte ophavsretligt materiale på. Når du køber og downloader e-bøger og lydbøger download gennem saxo.com bliver filerne stemplet med et digitalt vandmærke. Vandmærket består af information i filen, indeholdende dit ordrenummer. Vandmærkningen påvirker ikke filformatet og besværliggør hverken download eller anvendelse af filerne. Vandmærket dokumenterer, at de filer du downloader, tilhører dig. Al kopiering, udover til dit private brug, og yderligere uretmæssig spredning er forbudt. Du er selv ansvarlig for at filerne ikke spredes videre til andre brugere og for at tage sikkerhedskopi til eget brug. Hvis dine filer kommer på afveje, og fx havner på et fildelingssite, kan vi ved hjælp af en dekoder, finde frem til dit ordrenummer. Vandmærkningen fortsætter selvom filen overspilles fra en enhed til en anden. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at du udelukkende køber brugsretten til personlig brug. Kurser kan ikke downloades og er derfor ikke vandmærket.

Retur- og fortrydelsesret

Der ydes ikke fortrydelsesret på e-bøger, lydbøger til download eller kurser, såfremt der er klikket på linket og download er påbegyndt. Er der ikke klikket på linket er der 30 dages retur- og fortrydelsesret.

Sådan udnytter du fortrydelsesretten

Du fotryder ved at give os besked om, at du fortryder. Du kan fx sende et brev eller en e-mail,
hvor du oplyser, at du fortryder til Saxo.com, Strandboulevarden 89, 2. th., 2100 Købehavn Ø, telefonnummer 38 15 05 10 og e-mailadresse 
info@saxo.com.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Returnering af varen og returomkostninger

Digitale produkter bliver ikke returneret, men gjort utilgængelige for alle parter. Såfrem der er indgået en aftale om at varen skal retur til Saxo, er det Saxos ansvar at deaktivere den digitale varer.

Tilbagebetaling af pengene

Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger.

Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Afprøvning af varen og emballage

Der ydes ikke fortrydelsesret på digitale produkter der har været afprøvet, ved at klikke på download linket.

Reklamation - Hvis der er noget galt med varen

Dit køb af omfattet af købeloven. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er et krav, at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal kontakte os indenfor ”rimelig tid”

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig. Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til digital@saxo.com eller pr. telefon (+45) 38 15 05 10. Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Ansvarsfraskrivelse

Saxo.com  kan ikke drages til ansvar for andet ifm. digitalt salg, end hvad der følger efter gældende relevant lovgivning. Ved salg af kurser, køber du adgang til at bruge kurset på www.saxo.com. Du kan ikke downloade et kursus. Saxo.com giver adgang til kurset, som det er og forefindes. Der gives ikke garanti for afviklingen eller tilgængeligheden af produktet. Saxo.com fralægger sig ethvert ansvar for direkte eller indirekte skader som følge af brug eller manglende mulighed for brug af kurser.

Rettigheder

Den tildelte adgang til produktet berettiger dig til, inden for lovgivningen rammer, at anvende de købte produkter til personligt, ikke erhvervsmæssigt formål, men ikke til videresalg, overførsel, overdragelse eller underlicensering. Du er indforstået med ikke at forsøge, tilskynde til, eller hjælpe andre personer med at omgå nogen som helst sikkerhedsteknologi eller software eller gøre indgreb i, fjerne eller ændre i nogen rettighedshåndteringsinformation angående de købte produkter. Handlinger i strid med ovenstående rettigheder kan resultere i retsforfølgelse.

Systemkrav

Brug af e-bøger, lydbøger til download samt kurser, forudsætter at brugeren er i besiddelse af udstyr med internetadgang og muligvis særligt software, hvilket kan medføre særlige udgifter for brugeren. Brugen kan kræve , at du fra tid til anden foretager opdateringer eller opgraderinger af software og hardware. Du anerkender og indforstået med, at sådanne systemkrav, der fra tid til anden kan ændres, er dit eget ansvar. Brug af kurser kræver en internetforbindelse, vær opmærksom på at dette kan medføre ekstra omkostninger. Det er kundens eget ansvar at tilkøbe sig internet eller data abonnement for at muliggøre streaming af digitalt indhold.

DRM kopibeskyttede e-bøger

Først gang en engelsk e-bog åbnes, skal den autoriseret med et Adobe Id. Der er dit ansvar, at du har oprettet et Adobe Id og at det program eller den enhed e-bogen skal læses på er autoriseret med dette Adobe Id. DRM kopibeskyttede e-bøger kan åbnes på seks forskellige enheder, som skal være autoriseret med samme Adobe
Id. Linket til at hente engelske e-bøger udløber efter to år. Er e-bogen ikke gemt lokalt på en computer, kan Saxo ikke generere et nyt link.

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn, adresse, e-mailadresse og evt. tlf.nr.

Vi registrerer og videregiver de ovennævnte personoplysninger til vores samarbejdspartnere, for at kunne levere varen til dig. Vores samarbejdspartnere omfatter DAO, PostNord eller UPS.

Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i minimum 5 år fra udgangen af det pågældende regnskabsår. Oplysningerne gemmes, jf. bogføringslovens § 10. Har du oprettet et login til at kunne foretage selvbetjening hos os, vil dine personlige oplysninger samt ordreinformationer dog ikke blive slettet, med mindre du beder os herom. Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning. Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i Lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse herom rettes til Saxo.com via e-mail digital@saxo.com. Læs mere om de persondataretlige betingelser på Saxo.com her.

Den dataansvarlige hos Saxo.com er Jeppe Trier, Customer Satisfaction Manager.

Som registreret hos Saxo.com A/S, har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: info@saxo.com.

Cookies

Ved at benytte Saxo.com accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Læs mere om hvilke cookies, der bruges på Saxo.com samt hvorledes du sletter cookies her.


Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@saxo.com.

Opdateret: 4. maj 2017.

  • Var denne artikel nyttig?