Gå til hovedindhold
Saxo

Antikvariat - vil du sælge bøger gennem SAXO.com?

SAXO.com er Danmarks største boghandel på nettet. Med over 350.000 registrerede kunder og ca. 20.000 daglige besøgende er der masser af trafik, som kan være med til at skabe omsætning i dit antikvariat.

Hvad får du som antikvariat ud af det?

Du får en effektiv online salgsplatform og adgang til mange potentielle kunder. SAXO.com er en af landets bedste netbutikker, også når det gælder om at blive set på de store søgemaskiner som for eksempel Google, så dine bøger bliver eksponeret meget tydeligt på nettet via SAXO.com - noget du hurtigt får gavn af.

Hvad får SAXO.com ud af det?

SAXO.com tager et mindre beløb månedligt for at holde den tekniske løsning kørende. Dertil kommer en procentvis provision for hver ordre, som leveres via SAXO.com til antikvariatet. Nogle kunder vil måske foretrække at købe en brugt bog frem for en ny, og dermed tage salg fra SAXO´s nye bøger. Men vi tror på, at jo bedre tilbud vi har, desto flere besøgende vil vi få. Og har vi den bedste handelsplads, vil SAXO.com være stedet, hvor de fleste vil foretrække at handle, når de søger bøger - nye eller brugte.

Åbent for alle!

Vores filosofi er: Så mange bøger som muligt, fra så mange antikvariater som muligt. Det gør det mere attraktivt for vores besøgende, hvis der er mange bøger og dermed stor sandsynlighed for at finde det, man søger. Jo flere antikvariater, der er med - desto større konkurrence og desto bedre priser til vores kunder.

Hvordan får jeg en aftale?

Hvis du ønsker at sælge dine antikvariske bøger via SAXO.com, bedes du kontakte Kim Holmgaard på e-mail: kim@saxo.com

Lidt teknik

Når du er oprettet som partner, vil du få tilsendt en adgangskode og et password. 
Det giver adgang til at uploade alle dine titler via et excel-regneark, så kunderne kan finde titlerne på SAXO.com. Første gang hjælper vi dig med at uploade data, og at få dem ind i det korrekte format. Du kan så trække det korrekte format ud, og vedligeholde dine data på basis heraf.

Hvordan foregår en handel?

1) Når en kunde vil købe en bog fra dit antikvariat, får du en e-mail fra SAXO.com, samtidig med at SAXO.com sender kunden en ordrebekræftelse på e-mail.
2) Når du har fundet bogen til kunden, bekræfter du på e-mail til kunden, at bogen afsendes.
3) Du udskriver følgeseddel og pakkelabel til kunden, så vi kan følge varens vej fra dig til kunde. Forsendelsen sker uden omkostninger for dig.
4) Vi sender en besked til kunden om, at bogen er afsendt, og at den kan spores via et trackingnummer. 
5) Vi trækker også kundens betaling og sender en faktura på e-mail til kunden.
6) Kunden betaler altid med betalingskort. Det gør det meget enkelt for dig: Der henstår ikke bestilte bøger, som aldrig bliver afhentet. Du får ikke besvær med at opkræve betaling med girokort, rykkere m.m. Du (og kunden) undgår de dyre gebyrer for forsendelse med postopkrævning.
7) Vi overfører månedligt salgsbeløbet minus provision til det enkelte antikvariat. Du får også en oversigt over transaktioner, som kan afstemmes med overførslen.

Spørgsmål

Kontakt os på e-mail info@saxo.com eller på telefon 38 15 05 10, hvis du har spørgsmål.

 

Gå til Brugte bøger hos SAXO.com

  • Var denne artikel nyttig?