Hos Saxo tilbyder vi mange former for levering, og du kan her læse mere om de forskellige typer levering.
Leder du efter priser på levering, kan disse findes her.
Samme-dags-levering
Ved Pakke til din dør (i aften) sker levering med Burd. Burd leverer din ordre med cykelbud fra kl. 18 til 22 samme dag, som du har bestilt. Samme-dags-levering tilbydes som leveringsform på ca. 50.000 varenumre (markeret med leveringstid 1-2 dage) og til ca. 750.000 danske husstande.
Læs mere om samme-dags-levering her
Aftenlevering
Ved Pakke til din dør (aftenlevering) sker levering med Burd. Burd leverer din ordre med cykelbud fra kl. 18 til 22. Aftenlevering tilbydes som leveringsform på ca. 50.000 varenumre (markeret med leveringstid 1-2 dage) og til ca. 750.000 danske husstande.
Pakkeboks/Posthus
Pakkeboksen er PostNords pakkeautomat, som både findes i COOP's butikker og centralt placeret i bybilledet landet over – der er pt. 475 Pakkebokse fordelt over hele Danmark. Levering til Pakkeboksen sker mandag til fredag, og du kan herefter hente din pakke, når det passer dig – og senest 7 dage efter. Du modtager automatisk besked på e-mail eller sms, så snart din pakke er lagt i Pakkeboksen. Er der ikke ledig plads i den valgte pakkeboks, kan pakken i stedet blive anmeldt til afhentning på nærmeste posthus.
Det er ikke nødvendigt at være tilmeldt Pakkeboksen for at bestille levering til Pakkeboks hos Saxo.com. Læs mere om Pakkeboksen her.
Pakke til din dør med PostNord betyder, at der er tale om en flexlevering. Du behøver derfor ikke være hjemme for at modtage pakken, da pakken leveres på din bopæl. Mener PostNord ikke det er forsvarligt at levere pakken, vil den blive anmeldt til senere afhentning på nærmeste posthus og du vil få besked herom fra PostNord. PostNord leverer mandag til fredag samt lørdag til pakkebokse og posthuse.
Læs mere om PostNord her: http://www.postnord.dk.
Pakke til din dør med DAO leveres sammen med morgenaviser, og levering sker derfor i de fleste tilfælde mellem kl. 01:00 og 08:00, men afvigelser fra dette kan dog forekomme.
Pakken leveres typisk enten i postkassen eller ved indgangsdøren. Er der udsigt til regn eller sne, leveres pakken i en hvid plasticpose, så pakken og indholdet ikke tager skade.
Hvis du bor i en etageejendom vil leveringen ske enten i din postkasse eller uden for din indgangsdør. Bor du eksempelvis 3. th. i en opgang, vil levering ske uden for din indgangsdør på 3. th. DAO distribution har nøgle til de fleste opgange i Danmark, da de også leverer morgenaviser og de kan på den måde typisk komme ind i opgangen uden at skulle ringe på. Har DAO distribution ikke nøgle til opgangen, vil pakken i stedet blive leveret til nærmeste DAO Pakkeshop og du vil modtage besked fra DAO herom. DAO distribution leverer mandag til lørdag.
Hvis ikke det er muligt at vælge leveringsformen Pakke til din dør med DAO når du foretager din bestilling så kan det skyldes, at bogen har forkerte mål eller vægt i forhold til DAO's restriktioner herfor.
Læs mere om DAO distribution her: http://www.dao.as.
Pakke til din dør, mod kvittering
Ved Pakke til din dør, mod kvittering, bliver din pakke leveret til din bopæl og afleveret personligt til dig. Er der ikke nogle hjemme til at kvittere for pakken, tager postbuddet pakken med tilbage til afhentning på dit posthus. Du modtager en pakkekvittering i din postkasse/brevsprække, som skal medbringes, når du afhenter pakken.
Vær opmærksom på, at hvis du har tilmeldt dig Modtagerflex hos PostNord, kan din pakke ikke leveres som Pakke til din dør, mod kvittering da Modtagerflex aftalen overskriver dette.
Afhentning i butik
Du kan vælge at afhente din pakke hos BOGhandleren på Østerbrogade 200, 2100 København Ø.
Det er gratis at få leveret sin ordre til BOGhandleren. Levering til BOGhandleren sker mandag til fredag. Det tager ca. 1-2 hverdage længere end angivet på din ordre, at få leveret ordren til BOGhandleren.
Adresse for afhentning:
BOGhandleren
Østerbrogade 200
2100 København Ø
Butikken ligger på Østerbrogade mellem Jagtvej og Svanemøllen Station.
Se BOGhandlerens åbningstider her.
OBS! Du kan først afhente din ordre, når du har fået en e-mail/SMS om, at ordren er klar til afhentning.
Forsendelse til udlandet
Saxo.com leverer til hele verden. Til udlandet sker levering med PostNord udland eller UPS.
Se priser på forsendelse til udlandet her.
Ved bestilling til lande uden for EU vil momsen automatisk blive fratrukket, inden beløbet trækkes.
Forsendelse af antikvariske bøger
Antikvariske/brugte bøger sendes direkte fra antikvariatet og kan ikke sendes sammen med nye bøger. Levering kan være Pakke til din dør og Pakke til din dør, mod kvittering. Det er ikke muligt at bestille antikvariske bøger med levering med Pakke til Pakkeboks/Posthus eller Pakke til butik i København.
Ovenstående gælder kun fysiske produkter. Digitale varer som e-bøger og lydbøger til download leveres per e-mail.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.