Hvis ikke du finder svaret på problemet her, må du endelig tage fat i kundeservice.
Der er ingen bøger på min boghylde
Der er flere mulige årsager til, at din boghylde kan være tom, selvom du har købt nogle bøger hos Saxo.com.
a) Du skal sikre dig, at du er forbundet til internettet. Hvis ikke du har downloadet nogen af dine bøger, og din telefon ikke er online, vil din boghylde være tom.
b) Der kan være komplikationer med serveren, hvorpå vi gemmer bøgerne. Hvis dette er tilfældet, vil du som oftest blive notificeret med en fejlmeddelelse. Når dette sker, bliver vi automatisk informeret, men du er også meget velkommen til at kontakte os, således at vi hurtigst muligt kan igangsætte vores fejlsøgning.
c) Hvis du inden for kort tid har købt dine bøger, så kan der gå et par timer, før de ligger klar på din boghylde. I meget travle perioder kan der desværre også gå længere tid. Log ud og ind igen og vent derefter 10-15 minutter og se om bøgerne ikke er tilbage. Varer problemet ved, bør du tage kontakt til vores kundeservice.
d) Hvis dine bøger pludselig er forsvundet, så prøv at afhjælpe problemet ved at logge ud af Saxo appen, slette appen, og så download den på ny. Når du logger ind i app'en igen, så bør din boghylde være der igen.
Saxos app lukker uden grund
I langt de fleste tilfælde vil det være et enkeltstående tilfælde, og du bør blot kunne genåbne appen og læse eller lytte videre i dine bøger.
Skulle problemet derimod fortsætte, kan der være sket en teknisk fejl i din app, og du kan derfor på egen hånd forsøge at afhjælpe problemet ved at logge ud af Saxos app, slette appen og derefter downloade den på ny. Dette sikrer, at du har den nyeste version af Saxos app, og at problemet ikke er opstået som følge af en teknisk fejl.
Fortsætter problemet efter ovenstående, bør du tage kontakt til vores kundeserviceafdeling.
Saxos app er meget langsom
Den oftest forekomne årsag til, at din app opfører sig langsomt, vil være, at din telefon eller tablet ikke er tilstrækkelig ny eller hurtig nok. Dette kan du teste ved at prøve at logge på Saxos app fra en anden telefon.
Andre gange kan det skyldes tekniske problemer. I så fald bliver vi adviseret omkring dette og vil hurtigst muligt sørge for at få problemet løst. Hvis du har en forholdsvis ny telefon eller tablet og problemet varer ved, bør du tage kontakt til vores kundeserviceafdeling.
Ingen forbindelse til internettet
Hvis du oplever vedvarende problemer med at få forbindelse til internettet i Saxos app, kan du teste, om det er et isoleret problem ved at tjekke, om du har en internetforbindelse i dine andre applikationer.
Er dette tilfældet, kan du på egen hånd forsøge at afhjælpe problemet ved at logge ud af Saxos app, slette appen og derefter downloade den på ny. Dette sikrer, at du har den nyeste version af Saxos app, og at problemet ikke er opstået som følge af en teknisk fejl.
Virker det forsat ikke, skal du finde Saxos app under "Indstillinger" i telefonen og tjekke, om appen er sat op til mobildata.
Hvis intet af ovenstående virker, anbefaler vi, at du opsøger en tekniker for hjælp, da det sandsynligvis er et problem, der skal løses på telefonen.
Min boghylde svarer ikke til den på Saxo.com
Din boghylde på Saxo.com og i Saxos app bør i næsten alle tilfælde være identiske. Dog kan der være særtilfælde, hvor ældre eller udgåede bøger ikke fremgår i Saxos app. Årsagen til dette er oftest, at udgiveren har fjernet bogen. Vær opmærksom på, at du skal scrolle ned på din boghylde for at se alle titler, da vi ikke viser alle titler på en gang, hvis du har mange.
Hvordan retter jeg i mine stamdata?
Det er ikke muligt at rette i dine oplysninger direkte i Saxos app. For at rette dine oplysninger, skal du besøge www.saxo.com, hvor du kan rette din profil her.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.