Generelt skal du altid sørger for at din Saxo app er fuldt opdateret, da du ellers kan opleve problemer og dermed få en dårlig brugeroplevelse. Hvis du er i tvivl om hvorvidt appen er opdateret så anbefaler vi at du sletter appen og installerer den igen. Vær opmærksom på, at Saxos app kun virker på iOS 11.3 eller nyere.
Der er fejl i oplæsningen
Hvis du erfarer, at der er problemer med oplæsningen af en lydbog, kan du desværre ikke selv afhjælpe problemet. Vi anbefaler derfor, at du hurtigst muligt tager kontakt til vores kundeservice og fortæller dem om problemet.
Lydbogen er ikke på boghylden
Hvis du har købt dig adgang til en lydbog, som ikke fremgår på din boghylde, kan der være flere årsager til dette.
a) Der kan gå op til et par timer, fra du har købt din bog, til den er blevet importeret og klargjort på din boghylde. Hvis der er rigtig mange, som anvender Saxos app, kan dette forsinke processen, og du kan derfor risikere at skulle vente yderligere.
b) Hvis du ikke har adgang til internettet, kan du desværre ikke tilgå de bøger, som du ikke har downloadet. Derfor bør du altid sikre dig, at du har adgang til internettet eller downloadet dine bøger til offline brug.
c) Der kan være komplikationer med serveren, hvorpå vi gemmer bøgerne. Hvis dette er tilfældet, vil du som oftest blive notificeret med en fejlbesked. Når dette sker, bliver vi automatisk informeret, men du er også meget velkommen til at kontakte os, således at vi hurtigst muligt kan igangsætte vores fejlsøgning.
d) Du vil på egen hånd kunne forsøge at afhjælpe problemet ved at logge ud af Saxos app, slette appen og derefter downloade den på ny. Dette sikrer, at du har den nyeste version af Saxos app, og at problemet ikke er opstået som følge af en teknisk fejl.
Jeg kan ikke åbne min lydbog i appen
Hvis du får en fejlbesked, hver gang du forsøger at afspille en lydbog, kan du på egen hånd forsøge at afhjælpe problemet ved at logge ud af Saxos app, slette appen og derefter downloade den på ny. Dette sikrer, at du har den nyeste version af Saxos app, og at problemet ikke er opstået som følge af en teknisk fejl.
Hvis ikke ovenstående hjælper, bør du kontakte vores kundeservice.
Lydbogen starter et forkert sted
Hvis bogen starter et andet sted end der, hvor du stoppede den, kan der være flere årsager til dette:
a) Hvis appen oplevede en alvorlig fejl, der fik den til at lukke ned, er det ikke sikkert, at den kan huske, hvor du nåede til.
b) Hvis du har brugt progressionsbaren, "spring frem"-knapperne eller "spring tilbage"-knapperne til at navigere rundt i bogen, kort tid før du lukkede appen, kan dette have været årsagen. Du bør give Saxo appen nogle sekunder til at gemme din placering, når du har sprunget frem eller tilbage i en bog.
c) Bemærk, at du altid vil kunne bruge knapperne eller progressionsbaren for at springe frem eller tilbage i bogen, hvis du ikke er havnet det korrekte sted.
d) Du kan altid sætte er bogmærke for at sikre at kunne vende tilbage til et bestemt sted i bogen.
Nedenstående er vist hvordan du sætter et bogmærke og hvordan du finder et bogmærke.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.