For at læse DRM-kopibeskyttede e-bøger på din iOS eller Android enhed anbefaler vi, at du benytter appen Adobe Digital Editions (guide findes her) eller Bluefire Reader. Begge apps kan findes i App Store og Google Play.
Denne guide tager udgangspunkt i IOS, men hvis du har en Android, så kan du med fordel følge billederne fra guiden for Adobe digital editions. Den findes her
Når du vil læse DRM-kopibeskyttede e-bøger, skal du autorisere din enhed med Adobe ID først.
Følg guiden herunder for at komme igang med Bluefire Reader.
Hent Bluefire Reader i App Store eller Google Play
Når Bluefire Reader er hentet, skal du autorisere din enhed med dit Adobe ID.
Bluefire Reader vil typisk bede dig om at autorisere din enhed, når du åbner appen første gang.
Hvis du vælger "Ikke nu", så kan du autorisere senere. Her kan du finde autoriseringsiden i appen ved at gøre, som det vises på billederne herunder:
Klik på info-ikonet og derefter på "Registér"
Udfyld derefter dit Adobe id og kodeord, og klik "Aktivér".
Hvis du allerede har et Adobe ID, kan du bare logge ind (med dit ID: din mail) og dit kodeord.
Hvis du ikke har et Adobe ID, kan du oprette et ved at klikke på Opret gratis Adobe ID. Du kan også lave et Adobe ID via PC/Mac her.
Bemærk: Dette er nødvendigt for at læse DRM-kopibeskyttede e-bøger! Normalt er engelske bøger, fag- og studiebøger allesammen DRM-kopibeskyttede, men det kan fremkomme mange steder.
Nu skal vi have din e-bog ind i Bluefire Reader.
Gå til din e-mail, hvor vi har sendt dig et link til din e-bog. Klik på Hent e-bogen. Har du ikke modtaget nogen e-mail? Gå ind på Saxo.com og log ind med din bruger. Gå derefter til Min Profil > Mit Bibliotek. Her kan du hente de fleste af dine e-bøger.
Når e-bogen er hentet via mailen eller Mit Bibliotek, skal du vælge at åbne den i Bluefire Reader
På din iOS enhed skal du blot vælge Åbn i... eller Mere... og vælge Bluefire Reader, hvis den ikke er første valg. På Android enheder skal du gå til Downloads og finde din downloadede fil, som du så kan åbne i Bluefire Reader.
Nu downloades e-bogen til appen, og du kan læse e-bogen umiddelbart efterfølgende.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.