Har du bestilt en bog og er "Afventer tilgængelighed" angivet som leveringstid på din bestillings-bekræftelse betyder det, at bogen ikke er på lager og ikke kan skaffes med en kendt leveringstid.
Det sker ofte af to årsager:
1. Hvis der er tale om en forudbestilling. I dette tilfælde kan du eventuelt tjekke udgivelsesdato på bogen, da vi leverer på udgivelses-dagen eller kort tid efter. Dog kan udgivelser i visse tilfælde udsættes, hvilket naturligvis også forsinker leveringen.
Eller
2. Hvis bogen er udsolgt fra forlaget og vi ikke har information fra forlaget om, hvornår de igen kan levere bogen.
Hvis det er en bestseller, som bliver udsolgt, vil den ofte komme på lager igen i løbet af kort tid. Hvis det er en mere sjælden udgivelse, kan der gå flere uger før bogen igen kan skaffes. Vores erfaring er, at leveringstiden i så fald er 2-6 uger. I sjældne tilfælde vælger forlaget ikke at lave et nyt oplag af bogen og hvis dette sker vil du blive informeret på mail og din bestilling vil blive annulleret. Da vi først trækker penge for bogen når den er afsendt, vil du i dette tilfælde selvfølgelig ikke betale for den bog som vi ikke kan skaffe.
Hvis du bestiller bøger der er udsolgt eller ikke er udkommet endnu, anbefaler vi altid, at du bestiller disse bøger separat, da de ellers kan forsinke hele din ordre. Hvis du bestiller bøger der "Afventer tilgængelighed" sammen med andre bøger vil vi dog ofte, som en service, splitte din ordre således at du modtager de bøger vi har på lager først.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.