Hvis du oplever udfordringer med at sende din e-bog til din Kindle via vores hjemmeside, kan du med fordel benytte dig af programmet Calibre. Dette kan du gøre i situationer, hvor bogen ikke vil overføres til din Kindle, fordi den er for stor og/eller såfremt der er tale om en dansk e-bog, der ikke fremgår som værende kompatibel med Kindle.
OBS: Det er kun e-bøger i ePub-format der kan læses på din Kindle.
For at kunne overføre din e-bog til din Kindle, skal filen først omformateres til Mobi format, hvorefter den skal sendes til din Kindle. I denne guide viser vi, hvordan dette kan gøres via Calibre. Først skal du dog installere Calibre på din PC/Mac. Det kan du gøre lige her: https://calibre-ebook.com/
Derefter downloader du din e-bog på din computer. Det gør du ved at trykke "HENT" i den mail som vi har sendt til dig med emnefeltet "Her er [TITEL PÅ BOG]":
Nu skal du gemme e-bogen på din computer og vi anbefaler, at du gemmer den et let tilgængeligt sted såsom på skrivebordet eller i overførsler.
Herefter skal du åbne Calibre, hvor du kan tilføje den bog, som du ønsker at omformatere. Tryk på ”Tilføj bøger”:
Nu vil filmappen åbne. Her skal du finde bogen, som du tidligere gemte på din computer. Når du har fundet bogen dobbelt-klikker du på den, hvorefter den åbnes i Calibre.
Bogen ligger nu i Calibre, hvor du kan omformatere den. Det gør du ved at trykke på den ønskede bog, hvorefter du trykker på ”Konvertér bøger”:
Nu åbnes et nyt vindue, hvor der øverst til højre står "Output-format". Dette ændrer du til MOBI og trykker på "Ok":
Nu ligger bogen i MOBI-format på din computer, så skal du blot sende den til Kindle.
Forbind din Kindle med din computer
Forbind din Kindle via et USB kabel til din computer, og overfør den nye e-bog i Mobi-format til din Kindle på følgende måde:
- Sæt dit USB-kabel i din computer og den anden ende af kablet i din Kindle
Nu skulle din Kindle gerne vise sig som et ikon på din computer. Gør den ikke det så skal du gå ned i 'Start', tryk på 'Computer'. Her kan du se din Kindle - Find i Calibre på din PC/Mac den e-bog som du gerne vil have overført til din Kindle. Højreklik med musen på e-bogen og tryk 'Kopier' Gå ind i 'Computer' og find din Kindle. Gå ind i 'Documents'-mappen i din Kindle, højreklik med musen og vælg 'indsæt'.
- Hermed er e-bogen overført til din Kindle, og du kan tage USB-stikket ud af din computer og din Kindle
- Gå til forsiden på din Kindle, hvor du nu kan se din e-bog.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.