Hvis du ønsker at læse din e-bog på smartphone eller tablet, så fungerer PocketBook Reader app rigtig godt til dette. Det gælder især hvis din e-bog er DRM-kopibeskyttet.
Du kan dog også læse alle andre e-bogs formater i appen såsom ePub og PDF format.
Appen er gratis at benytte og kan hentes i App Store og Play butik. Søg på ’PocketBook reader’ i søgefeltet her, og så skulle den gerne dukke op. Du kan se her, hvordan appens logo ser ud:
Installer appen og åbn den. Når appen åbner skulle du gerne komme ind på forsiden af den.
Autoriser appen med Adobe ID
For at kunne læse en DRM-kopibeskyttet e-bog i appen, skal du sørge for at autorisere appen med dit Adobe ID. Nedenfor gennemgåes det trin for trin, hvordan du autoriserer med dit Adobe ID - eller hvordan du opretter et nyt Adobe ID, hvis ikke du allerede har et.
1. Åbn appen og klik på "Settings" 2. Klik på "All accounts"
3. Klik på "Adobe DRM" 4. Indtast dit Adobe ID (se mere nedenfor)
Når du indtaster dit Adobe ID skal du i feltet 'Login' skrive din email, og i feltet 'Password' dit kodeord. I feltet 'Account type' skal du lade den forblive Adobe ID. Når du har indtastet disse oplysninger klikker du på Sign in og din enhed burde nu blive autoriseret.
OBS! Har du ikke allerede et Adobe ID, så skal du klikke nederst på siden, hvor der står Create og oprette et Adobe ID.
Åbn din e-bog i PocketBook Reader app
Når din enhed er autoriseret med dit Adobe ID som vist ovenfor, er det tid til at åbne e-bogen i appen. Når du skal åbne e-bogen så skal du først downloade den. Det kan du gøre via den mail vi har sendt med e-bogen efter købet. Åbn mailen og klik på 'Hent'.
Følg de næste steps nedenfor, for at åbne bogen på henholdsvis en iOS- og Android enhed.
Android:
Når du har klikket på 'Hent i mailen med e-bogen, så vil e-bogen blive downloadet.
Den downloadede fil vil enten vise sig øverst på din skærm, som vist nedenfor, eller filen vil ligge sig i din download mappe, hvor den også kan åbnes via. Her tager vi udgangspunkt i, at den downloadede fil viser sig på din skærm:
1.
2. Klik på ”Åbn” på den downloadede fil og vælg dernæst på Pocketbook Reader. Bogen vil nu åbne og du kan læse den.
iOS:
Vær obs på, at det kan se en smule anderledes ud end det gør i vores guide her, alt efter hvilken iOS version du har.
1. Klik igen på 'Hent' for at downloade 2. Klik på denne funktion for at finde den bogen. downloadede fil.
3. Klik på 'Overførsler'. 4. Du kan nu se den downloadede fil som her:
5. Klik på den downloadede fil som vist i punkt 4, og vælg nu at åbn den i PocketBook Reader app. Bogen vil nu åbne og du kan starte med at læse!
Rigtig god fornøjelse!
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.