Hvis du vil lytte til din lydbog på Mac, er der flere programmer du kan benytte til det. Der findes blandt andet iTunes, Bøger samt QuickTime Player. Hvilket program du kan bruge, afhænger af preferencer samt hvilken MacOs version du har på din Mac.
iTunes er tilgængelig på Mac med MacOS 10 (Catalina) eller ældre versioner, hvorimod på Mac med MacOS 11 (Big Sur) og nyere, der skal bruges Bøger appen i stedet.
Hvis du ikke har iTunes installeret, kan du hente programmet her. Bøger skulle gerne allerede ligge på din Mac.
Den første del af processen, hvor lydbogen downloades, er ens uanset, hvilket program du benytter. Se mere nedenfor!
- Åbn e-mailen med den lydbog du har købt på Saxo.com, og klik på ’Hent’. Lydbogen downloades nu og din fil burde se således ud når den er downloadet færdig:
Når den er downloadet, vil den være gemt som en ZIP-fil, som vist på billedet ovenfor.
- For at du kan få adgang til filen herfra, skal du dobbeltklikke på filen og hernæst vil den blive ’pakket ud’. Den vil nu vise sig som en almindelig mappe og se således ud:
Dobbeltklikkes der på denne mappe så vil du kunne tilgå og se lydfilerne, som lydbogen består af.
Der findes nu to forskellige mapper på din Mac med samme titel. Den ene er den gamle "u-udpakkede" mappe, hvor den nye er den "udpakkede" – det vil se ud som dette:
De næste step afhænger af, om du åbner din lydbog i iTunes eller Bøger. Vi gennemgår begge dele nedenfor.
iTunes:
Du kan nu trække den udpakkede mappe med lydbogen over i iTunes, som vist på videoen her:
Du er nu klar til af afspille din lydbog i iTunes!
Bøger:
Åbn Bøger og klik hernæst på ’Lydbøger’.
Find den udpakkede mappe med din lydbog og træk denne mappe over i Bøger.
Lydbogen vil nu blive tilføjet Bøger og se ud som nedenfor. Dobbeltklikker du på lydbogen i Bøger vil den begynde at afspille.
Se video af, hvordan du trækker lydbogen over i Bøger herunder:
Rigtig god fornøjelse!
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.