Erhvervsaftaler med Saxo.com
I Saxo Erhverv har vi indkøbsaftaler med mange af landets arbejdspladser, og vi hører meget gerne fra dig, hvis din arbejdsplads ønsker at indgå en aftale.
Vær opmærksom på, at din arbejdsplads' indkøb skal være for minimum 50.000 kr. årligt, før I opfylder kravene til at indgå en indkøbsaftale.
Tøv ikke med at kontakte os for en snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at opnå de bedst mulige priser. Du kan finde vores kontaktoplysninger her.
Hvad er en indkøbssaftale?
Hvis du som offentlig eller privat virksomhed kontinuerligt køber stort ind af bøger, kan det være en fordel at få en indkøbsaftale med os.
En indkøbsaftale er en aftale mellem Saxo og din arbejdsplads, der handler bøger for mere end 50.000 kr. årligt.
Ved at samle jeres indkøb et sted og lave en indkøbsaftale med os, har I mulighed for at få en fast rabatsats på alle indkøb, mængderabat (ved køb af 20, eller flere styk af en titel) og eventuelt andre indkøbsfordele. Vi skræddersyer en indkøbsaftale ud fra jeres ønsker og behov. Dertil har I også en fast kontaktperson i Saxo Erhverv, som I altid kan tilgå, såfremt I skulle have brug for hjælp eller vejledning.
Hvor kan jeg se, om min arbejdsplads har indgået en indkøbsaftale med Saxo?
Hvis din arbejdsplads har indgået en indkøbsaftale med os, vil du kunne se det på din erhvervsprofil ved at logge ind og klikke på ’Mit Saxo’ og herefter klikke på 'Min indkøbsaftale'. Her vil det fremgå, hvis din arbejdsplads har indgået en aftale med os, og hvad denne aftale indeholder af fordele og rabatter.
Min arbejdsplads har en indkøbsaftale med Saxo – hvordan bliver vores indkøbsrabat udregnet?
Hvis din arbejdsplads har en indkøbsaftale med Saxo Erhverv, vil du, når du opretter en erhvervsbruger, automatisk få tildelt de fordele og rabatter, der er indgået i aftalen.
Jeres faste rabatsats bliver altid fratrukket ’forlagets pris’. Så har du eksempelvis 12 procent i rabat, så vil alle bøger på vores hjemmeside som minimum blive nedsat med 12 procent, når du logger ind med din erhvervsbruger.
Hvis vi har valgt at give en højere rabat end din minimumsrabat på en bestemt bog, så opnår du selvfølgelig den højest mulige rabat, så du altid er sikret den billigste pris. Dette sker automatisk. Som minimum, er du dog bare sikret den rabatsats, som du har indgået en aftale med os om.
Du kan se forlagets pris øverst til højre, når du klikker på bogen på vores hjemmeside. Forlagets pris fremgår kun, når du er logget ind som erhvervsbruger.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.